Underholdning 2014

Polle’s New Orleans Jazz Band
(på hjørnet af Vestergade/Hostrupsgade – start kl. 10.30)

Polle’s New Orleans Jazz Band spiller glad jazz med stor indlevelse og erfaring, hvor musikken når langt ud over scenekanten.De seks musikere byder på et stort repertoire af smittende New Orleans- og Dixieland jazz med altid sprudlende humør.

Bandets medlemmer har deres hjerter i den glade og traditionelle jazzmusik, hvilket giver sig udtryk i en god publikumsoplevelse, hvilket bandet gentagne gange har bevist ved bl.a. Riverboat Jazzfestival (Silkeborg), festivalopvarmning (Haderslev), Havnekoncerter (Ry), privatfester m.fl.

Polles-New-Orleans-Jazz-Band_small

Ilbjerg Fyrværkerifabrik
(Vestergadehallen – start kl. 10.00)

Ilbjerg Fyrværkerifabrik er specialiseret i skræddersyede festfyrværkerier. Vi leverer fyrværkerishows til alle former for arrangementer – uanset om der skal være bryllup, fødselsdag, byfest eller stort sportsarrangement skaber vi et festfyrværkeri, der gør dit arrangement uforglemmeligt.

Ilbjerg fyrværkeri

DJ USSE MILDAHL
(Vestergadehallen – start kl. 9.00)

Gennem rigtig, rigtig mange år, har Usse Mildahl, rejst land og rige DJ Usserundt som discjockey, radiovært, konferencier m.m.

Han var en af pionererne i lokalradioernes spæde start, hvor han sammen med bl.a. Thomas Mygind var med til at skabe “Radio Skanderborg” som senere ændrede navn til “Radio Himmelblå” og “Radio 30” – gennem alle årene var Usse en trofast væbner, som med sit store engagement og sin positive livsholdning, viste vejen for mange nye radioværter, samtidig med at han evnede at nå langt ind i lytternes stuer, med hygge og god musik.

Gennem mange år afviklede vi festivalradio fra Danmarks smukkeste festival (“Radio Walther”), vi fandt hurtigt ud af at der kun var en teknisk afvikler, der formåede at klare strabadserne, nemlig Usse.

Han formåede stort set at styre hele “radioshowet” ene mand, gennem en hel uge, ca 16-18 timer i døgnet, som regel i stegende hede i en skurvogn.

Som Disc-Jockey har Usse mere end 30 års erfaring, det er ikke mange DJ´s der formår at holde sig på toppen, gennem mere end 3 årtier, men Usse har et naturligt talent for hele tiden at forny sig, sammen med musik-ken og sammen med det publikum han omgiver sig med.

Jens Michael og Lasse live
(på hjørnet af Vestre Ringvej/Sølystvej – start kl. 10.25)

Vi består af Jens Michael Østergaard (Trommeslager) og Lasse Jensen (Guitarist og sanger)
Diskografi: Vi har ageret live band for forskellige artister i perioden anno 2014.
Pelle B, Henriette (X factor 2014 finalist) Zjakalen, Magermayn, Bill Chris, Eline Lund, Virtus.
Vi kommer til at spille kendte pop-rock sange, fra nyere tid og klassikere. En snært af elektronisk pop, og lidt hip hop ville heller ikke være utænkeligt, da det primært er det område vi er mest aktuelle pt.

Michel og Lasse

Duoen Sara og Maria
(Lunden – start kl. 11.00)

Sara og Maria er en duo officielt stiftet i året 2013. De to piger mødte hinanden i sommeren 2012, og fandt hurtigt ind til hinanden både musikalsk og personligt. Siden har de spillet sammen i flere forskellige konstellationer, samtidig med at de sideløbende har lavet deres egen musik sammen siden vinteren 2012. Genren beskrives som jazzy singer-songwriter og duoen inspireres af en bred vifte af forskellige kunstnere såsom Lianna la Havas, Bon Iver, Daughter og Ólafur Arnalds.

Sejs blæserne
(Herningvej/Lysbro – start kl. 10.15)

Sejs Blæserne er et skoleorkester, hovedsageligt bestående af nuværende og tidligere elever fra Sejs Skole. Omkring 75 elever er tilknyttet elevorkesteret, Juniororkesteret, slagtøjsholdet samt det store orkester Sejs Blæserne. Brass bandet blev oprettet af læreren og trompetisten Jan Nørgaard i 1981, og han har siden hen været dirigent.
Orkesteret spiller hvert år et større antal koncerter, koncertstævner og konkurrencer for brass bands ligesom det medvirker ved mange forskelligartede arrangementer. Således medvirker Sejs Blæserne f.eks. ved nytårskoncerter i Jysk Musik- & Teaterhus, hvor musikken leveres af et sammensat skolekor på ca. 220 elever, et ungdoms-symfoniorkester og Sejs Blæserne.
Desuden har Sejs Blæserne siden 1990 arrangeret koncertkonkurrencen Silkeblæs, hvor de deltagende orkestre ikke kun vurderes på faglige discipliner, men også på deres appel til publikum.
Hvert andet år tager Sejs Blæserne på turné for at udfolde sig musikalsk og være sociale. Orkestret har besøgt mange forskellige europæiske lande gennem årene og målet for orkesterturen i 2015 er Kassel og Bremen.
Repertoiret består af musik til enhver lejlighed—fra march, koraler, evergreens, originale brass band værker over jazz, klassisk, rytmisk til danske numre.

Sejs blæserne

DJ Jef
( OK Plus Vestre Ringvej 24 – start kl. 10.10)

Jef spiller op til fest.

SNUPTAW

(Vestergadehallen – start kl. 9.15)

SNUPTAW er en gruppe folkemusikere, som spiller glad, levende musik. Gruppens medlemmer er alle rundet af den traditionelle nordiske folkemusik og derudover arbejdes der meget med egne kompositioner og arrangementer.

Gruppen har udgivet en CD og en nodebog med egne numre. Begge udgivelser bærer titlen E 330. E 330 er et surhedsregulerende middel. Der er tolket lidt på betydningen surhedsregulerende, fordi gruppen betragter musikken som noget, man bliver glad af at lytte til og at spille.

Vil nogen vide, hvad ‘surhedsregulerende’ hedder på finsk, så kan man bare dukke op til løbet.

Snuptaw_small

Pilgaard Dans
(Kalgårdsvej – start kl. 10.00)

Pilgaard dans stiller med 2 Hip hop elite hold ved instruktør Laura Sippola Lund.
Hip hop har været under stor udvikling siden den kom frem i 80`erne. Fra at være et aerobic-lignende med islæt fra Breakdance, har stilarten nu udviklet sig til dans med uendelige muligheder.

Pilgaard dans

Bygma Silkeborg

En smag af Silkeborg